Black Friday er shopaholikerens yndlings uofficielle helligdag. Der er tilbud i alle butikkerne, alting er blevet sat ned og det hele handler om tilbud, tilbud, tilbud. Både online og i det virkelige liv bliver dankortet svunget som aldrig før.
Black Friday er et relativt nyt fænomen i Danmark, og det går absolut heller ikke lige så vildt for sig som det gør i store dele af USA, men den uofficielle helligdag har alligevel efterhånden fået godt med vind i sejlene.
Vi ved trenden startede i USA. Men hvad fik den egentlig mere specifikt til at opstå? Det er måske ikke noget du går og tænker på, men den viden kan faktisk være god at have hvis du vil have mest muligt ud af din Black Friday shopping.
En materialistisk trend startet i USA
Som tidligere nævnt startede Black Friday i USA. Det ligger dagen efter deres helligdag Thanksgiving, og har eksisteret længe inden dagen fik sit navn. Dagen efter Thanksgiving har nemlig længe været set som dagen hvor juleindkøbet gik i gang. Når man var ovre på den anden side af Thanksgiving var juleaften trods alt hvad der stod som den næste i helligdagskøen.
Det siges at termet ”Black Friday” kommer fra Filippinerne. Det blev der brugt til at beskrive de store flokke af mennesker og bilister der fyldte gaderne dagen efter Thanksgiving, når de begyndte deres juleshopping. Gaderne blev altså sorte med mennesker.
Nogen siger i stedet at ”Black Friday” referer til at det er den dag virksomhederne går fra at stå i minus (altså i rød) til at få overskud (og derved gå i sort). Hvis virksomhederne ikke havde tjent noget overskud fra januar til november, var det nemlig ofte i november og december månederne at de tjente deres penge ind igen.
Så kom Black Friday til Danmark
Black Friday kom først til Danmark i ca. 2013, hvor det især var webshops der begyndte at udnytte fænomenet. De fleste virksomheder var virksomheder der også havde butikker i USA og derfor alligevel fejrede helligdagen i deres amerikanske webshops.
Da danske virksomheder så helligdagens succes, begyndte de allerede året efter at efterligne trenden. I 2015 slog helligdagen virkelig igennem og blev den største handelsdag nogensinde i dansk historie.
I den vestlige verden er vi meget materialistiske og hvis der er noget vi kan lide, så er det at shoppe. Du kender sikkert den glædesfølelse og næsten barnlige spænding der følger med at have bestilt en pakke, eller være på vej hjem for at afprøve noget nyt tøj, et nyt videospil eller noget helt tredje.
At en hel dag dedikeret til shopping er blevet populær, burde derfor nok ikke rigtig overraske os.